Plejende Body oil med æteriske olier – DIY af Hedenhus

30. marts 2022 0

ForfatterHedenhus
BedømmelseSværhedsgradNem

Leder du efter en skøn og velduftende body oil, som ikke ruinere dig? Med denne nemme og plejende opskrift på hjemmelavet body oil, kan du spare en masse penge og lave lige netop den body olie som du ønsker. Du kan bruge den eller de bæreolier som passer bedst til dig og tilføje dine ynglings æteriske olier. Du kan også følge opskriften som den er og måske blive inspireret til nye fantastiske olier og æteriske olier. Jeg har lavet en meget mild duft men du kan sagtens komme en smule mere duft i, hvis du ønsker dette.

Hvad er en Body Olie?
Body olie er en olie eller en blanding af forskellige bæreolier. Kropsolien kan bruges for, at pleje og fugte huden på kroppen. Du kan bruge olien alene eller komme den på kroppen, før du bruger lotion. Hvis du har en meget tyk lotion, kan du også blande lidt body olie i og dermed gøre lotionen lidt tyndere og derved nemmere smøre lotionen på kroppen, uden at blive helt hvid.

Hvordan bruger man en body olie?
Du kan bruge kropsolie hver dag, hvis du har lyst til det. Du kan også nøjes med at bruge den efter badet. Det er ofte efter et varmt bad, at vores krop har brug for ekstra pleje. Her er det en rigtig god idé at bruge en body oil. Olien kan trænge langt ind i huden og kan hjælpe med at få en flot og sund glød frem i vores hud. Vores hud er flottest når den er velplejet. Derudover hjælper gode olier også mod rynker og fine linjer. Tidlig aldring af huden kan ske, når vi udtørre og derfor er det vigtigt også at huske huden på vores krop og ikke kun i ansigtet. Brug olien lige som du kan lide det, men det er godt at huske at fokusere på tørrer områder som f.eks. albuer og knæ. Hvis du ønsker at bruge flere pleje produkter, er det en god idé at bruge olien før cremen, da det derfor er nemmere for olien at trænge ordenligt ind i huden.

Hvorfor er Argan olie godt at bruge i kropspleje?
Arganolie har høje koncentrationer af essentielle fedtsyrer, oliesyre og linolsyre. Når Argan olie anvendes på huden kan olien bidrage med intens fugtighed til tør og dehydreret hud. Olien er særdeles god til at genoprette, regenerere og omstrukturere huden, ved at forøge indholdet af næringstoffer i hudcellerne. Argan olie er fyldt med E-vitamin og har eftertragtede antioxidante egenskaber, som gør olien særligt gavnlig i hudplejeprodukter.

Hvorfor er Jojoba olie godt at bruge i kropspleje?
Jojoba olie er rig på vitamin E og har en gennemtrængende egenskab på huden. Olien ligner hudens naturlige fugtighedsgivende olie – talg, som udskilles af menneskers egen hud. Jojoba olien er velegnet til alle hudtyper og kan med fordel anvendes af personer med tendens til acne. Jojoba olien er meget nærende for huden og kombineret med sin hurtige absorptionshastighed, gør Jojoba olien til en fremragende ingrediens i kropspleje. Desuden giver Jojoba oliens unikke fedtsyreprofil, en meget lang holdbarhed. Når olien blandes med andre olier, giver Jojoba olien sin modstand mod oxidering til de andre olier i blandingen.

Hvorfor er Sesam olie godt at bruge i kropspleje?
Sesamolie har gode fugtighedsgivende, beroligende og blødgørende egenskaber. Sesamolie har naturlige antibakterielle egenskaber mod almindelige hudbakterier. Olien har også naturlige antivirale og anti-inflammatoriske egenskaber. Sesamolie absorberes hurtigt af huden og trænger godt igennem hudvævet. Olien er god til at stramme og styrke huden og bruges også til at kontrollere forstørrede porer.

Hvad bidrager Cedertræsolie med i kropspleje?
Cedertræsolie er anti-inflammatorisk og er god til at reducere inflammation i led, væv og muskler. Derudover kan olien hjælpe med at berolige hudirritation. Cedertræsolie bruges ofte i aromaterapi, da det har en naturlig afspænding af kroppen og kan hjælpe til at lindre stress.

Hvad bidrager Ylang Ylang olie med i kropspleje?
Denne søde blomster duftende æteriske olie er en af de mest eftertragtede aromaer inden for æteriske olier. Ylang Ylang olie har fugtgivende egenskaber, der hjælper til at opretholde hudens olieproduktion og holder huden fugtet og hydreret. Oliens naturlige antiseptiske egenskaber kan hjælpe med at hele snitsår og revner forårsaget af tør hud. Ylang Ylang olie er fantastisk til at genopbygge huden og holde den sund og næret.

Hvad bidrager Kamille olie med i kropspleje?
Udover oliens skønne duft er kamille har olien anti-inflammatoriske egenskaber og er en vidunderlige ingrediens, der hjælper med at lindre og berolige. Uanset om det er irritation, udbrud eller andre hudproblemer, er kamille olie et fantastisk naturligt middel til at berolige din hud og genoplive hudens udstråling.

Hvilke andre æteriske olier kan man bruge i kropspleje?
Der er en masse andre æteriske olier du kan bruge i kropspleje. Du kan undersøge, hvilke olier der passer bedst til din hud og hudtype. Du kan også vælge den olie du bedst kan lide duften af. Andre gode æteriske olier i hudpleje kunne f.eks. være Tea Tree-, Geranium-, Lavendel- og Olibanum olie.

Hvilke æteriske olier skal man være forsigtig med i kropspleje?
Du skal altid være forsigtig med æteriske olier og hvilken mængde man benytter. Derudover er der nogle af de æteriske olier som er fotosensitive. Det er oftest citrusolierne som er fotosensitive, hvilket betyder at man skal være ekstra forsigtig med solen. Derfor skal du enten undgå at bruge disse olier eller være meget påpasselig og bruge solcreme, hvis du benytter disse olier. Når du bruger olier som er fotosensitive, mens solen er meget stærk, kan du risikere at nemmere bliver brændt. Det anbefales at undgå solen i op til 12 timer, efter man har brugt olier på huden som er fotosensitive.

Rigtig god fornøjelse

Jeg håber du kan bruge opskriften! Vi håber du vil smide en kommentar om dit projekt eller dele et billede med os på vores Instagram @hedenhus eller #Hedenhus

Husk at du kan finde mange af vores opskrifter på vores YouTube kanal - Hedenhus.

Dette skal du bruge:
 1 stk Tragt Tragt
Ingredienser
  Arganolie Arganolie
  Jojobaolie Jojobaolie
  Sesamolie Sesamolie
 3 dråber Kamilleolie Kamilleolie
 3 dråber Ylang Ylang olie Ylang Ylang olie
 2 dråber Cedertræsolie Cedertræsolie

Sådan gør du:
1

Hæld Arganolie i flasken, så det fylder 1/3 del af flasken.

2

Gør det samme med Jojobaolien.

3

Fyld det resterende af flasken op med Sesamolie.

4

Tilføre de æteriske olier. Skru låget på flasken og giv blandingen en lille ryste tur, så olierne bliver rystet sammen.

5

Afprøv Body olien og test om den har den ønskede duft, hvis ikke kan du tilføre flere dråber æteriske olier.

6

Opbevar Body Olien tørt og mørkt.

Ingredienser

Dette skal du bruge:
 1 stk Tragt Tragt
Ingredienser
  Arganolie Arganolie
  Jojobaolie Jojobaolie
  Sesamolie Sesamolie
 3 dråber Kamilleolie Kamilleolie
 3 dråber Ylang Ylang olie Ylang Ylang olie
 2 dråber Cedertræsolie Cedertræsolie

Fremgangsmåde

Sådan gør du:
1

Hæld Arganolie i flasken, så det fylder 1/3 del af flasken.

2

Gør det samme med Jojobaolien.

3

Fyld det resterende af flasken op med Sesamolie.

4

Tilføre de æteriske olier. Skru låget på flasken og giv blandingen en lille ryste tur, så olierne bliver rystet sammen.

5

Afprøv Body olien og test om den har den ønskede duft, hvis ikke kan du tilføre flere dråber æteriske olier.

6

Opbevar Body Olien tørt og mørkt.

Plejende Body oil med æteriske olier – DIY af Hedenhus