Lav din egen plejende creme med duft af kamille og lavendel
4. februar 2022Døjer du med tør hud på kroppen. Eller står du bare og mangler en velduftende kropscreme? så skal du læse med videre. Denne opskrift er en fed creme med masser af plejende egenskaber og ikke mindst en skøn duft af Kamille og Lavendel.
Hvorfor er cremen plejende?
Cremen er bygget på Sheasmør, Kokosolie og Jojobaolie. Disse tre ingredienser er yderst plejende for vores hud. Derfor er denne creme meget velegnet til dem med tør hud eller andre tørre hudproblemer.
Hvad bidrager Sheasmør med til creme?
Sheasmør er som navnet hentyder en smør, som har et stort fedt indhold. Sheasmør er meget fugtighedsgivende og kan hjælpe med at reducere rødme i huden. Smøren kan bruges i ren format men kan også bruges som ingrediens i blandt andet kosmetikopskrifter.
Hvad bidrager Kokosolie med i creme?
De fleste kender kokosolien og ved at den kan bruges på alverdens måder. I denne opskrift bruger vi kokosolie, da den er meget plejende og beskyttende på huden. Kokosolie er ligesom Sheasmøren meget fed og langsomt absorberende på huden.
Hvad bidrager Jojobaolie med i creme?
Olien er rig på Vitamin-E som er en vigtig ingrediens, når det handler om fugtgivelse. Jojobaolie er meget gennemtrængende på huden og er en perfekt ingrediens til at give andre ingredienser en længere holdbarhed, da Jojobaolien har en unik fedtsyreprofil.
Er denne creme til alle hudtyper?
Nej jeg vil ikke anbefale denne creme til personer med akne, da der er kokosolie i som kan forværre akne.
Hvad bidrager Lavendelolie og kamilleolie til?
Lavendel- og Kamilleolie er to fantastiske æteriskeolier. De er begge beroligende og dufter skønt. Desuden er Lavendelolie kendt for at have cellebeskyttende egenskaber, der fremmer hurtig helbredelse og hjælper med at reducere ardannelse.
Kan man undlade at bruge æteriske olier i cremen?
Ja selvfølgelig kan man undlade dem. Hvis du ikke kan tåle parfume, så skal du undlade de æteriske olier, da de indeholder naturlige duftstoffer.
Hvordan skal cremen opbevares?
Cremen kan blive mere flydende, hvis det er varmt. Derfor er det ikke ualmindeligt at den bliver mere tynd om sommeren. Det samme sker hvis det er meget koldt, så kan den blive mere fast i konsistensen. Derfor anbefales det, at du opbevarer den mørkt og i stuetemperatur.
Rigtig god fornøjelse
Jeg håber du kan bruge opskriften! Vi håber du vil smide en kommentar om dit projekt eller dele et billede med os på vores Instagram @hedenhus eller #Hedenhus
Husk at du kan finde mange af vores opskrifter på vores YouTube kanal - Hedenhus.
Kom Sheasmør i en skål.
Tilføj Kokosolie.
Hæld Jojobaolie ned i skålen med Sheasmør og Kokosolie.
Hvis du ønsker at tilføre æteriskolie, skal du hælde Lavendelolie og Kamilleolie i nu.
Tænd din elpisker og pisk ingredienserne sammen, til det får en konsistens som en tyk flødeskum.
Hæld cremen på din ønskede bøtte.
Opbevar cremen mørk og i stuetemperatur.
Video Guide
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kom Sheasmør i en skål.
Tilføj Kokosolie.
Hæld Jojobaolie ned i skålen med Sheasmør og Kokosolie.
Hvis du ønsker at tilføre æteriskolie, skal du hælde Lavendelolie og Kamilleolie i nu.
Tænd din elpisker og pisk ingredienserne sammen, til det får en konsistens som en tyk flødeskum.
Hæld cremen på din ønskede bøtte.
Opbevar cremen mørk og i stuetemperatur.
Kan jeg bruge mandelolie i stedet for Jojoba? Vil den blive for fed?
Jeg synes cremen bliver noget grynet, uanset hvor længe jeg pisker den. Er det pga sheasmør ?
Jeg oplever det også når jeg laver cremer med bivoks af sheasmør og kokosoile.