Lav din egen naturlige ansigtsolie til tør hud – DIY af Hedenhus
30. juni 2022Her er opskriften til dig der er på udkig efter en ansigtsolie til tør hud!
Det er faktisk gangske simpelt at lave sin egen ansigtsolie og i længden kan du spare mange penge på, at lave ansigtsolien selv! Det bedste af det hele er, at du kan lave olien som du bedst kan lide det og du ved præcis, hvad der er i olien!
Hvad er en ansigtsolie til tør hud?
Tør hud har brug for en tungere olie og især dem, der er rig på oliesyre. Den tørre hud har brug for meget fugtgivende olier og olier som hjælper med at forsegle fugt. Denne ansigtsolie er baseret på Abrikoskerneolie og Hybenkerneolie. To skønne olier som har fantastiske egenskaber til at hjælpe og reducere den tørre hud. Derudover har vi tilføjet nogle skønne æteriske olier. De æteriske olier som findes i denne opskrift er Geraniumolie, Olibanumolie, Jasmin olie og Rosenolie. Blandingen mellem olier og æteriske olier giver en skøn ansigtsolie som kan bruges både om dagen og om natten. På denne måde giver olierne fugt og pleje til vores tørre hud. Du kan snildt komme creme ovenpå olien for at sikre endnu mere pleje.
Hvilke olier er bedst til tør hud?
Der findes mange rigtig gode olier til tør hud. De olier der anbafales til meget tør hud er olier med et højt indhold af essentielle fedtsyre, oliesyre og vitaminer som kan hjælpe med at genskabe en sund og balanceret hud. I denne opskrift har vi valgt at bruge Abrikoskerneolie og Hybenkerneolie. Ønsker du at bruge andre olier, kan du sagtens udskifte olierne.
- Abrikoskerneolie er rig på vitamin A, Omega 6 og 9. Derfor er Abrikoskerne olie meget fugtighedsgivende, hjælper med at holde huden hydreret, forbedrer hudens elasticitet og gør huden meget blød og glat. Derfor er Abrikoskerneolie rigtig god at bruge mod den tørre hud.
- Hybenkerneolie er rig på flerumættede fedtsyrer og vitamin F som hjælper med at indkapsle fugten i din hud samt beskytte huden mod skader. Derudover indeholder Hybenkerneolie carotenoider, som hjælper med at holde din hud frisk og sund ved, at skabe nye hudceller. Hybenkerneolie kan derfor behandle tør, irriteret og forvirret hud med dens gode hudgennemtrængning.
Hvilke æteriske olier er bedst til tør hud?
Der findes en del gode æteriske olier til tør hud. I denne opskrift har vi valgt at bruge Geraniumolie, Olibanumolie, Jasmin olie og Rosenolie. Da olierne sammen hjælper med at bekæmpe tør hud, virker beroligende, er hydrerende og cellebeskyttende. Du kan vælge andre æteriske olier, hvis du ønsker dette eller vælge de æteriske olier helt fra, hvis du eksempelvis har parfumeallergi.
Rigtig god fornøjelse
Jeg håber du kan bruge opskriften! Vi håber du vil smide en kommentar om dit projekt eller dele et billede med os på vores Instagram @hedenhus eller #Hedenhus
Husk at du kan finde mange af vores opskrifter på vores YouTube kanal - Hedenhus.
Stil dit glas eller skål på din vægt og afmål 25 g.
Tilføj Hybenkerneolie.
Tilføj de forskellige æteriske olier.
Rør rundt.
Hæld på flaske.
Ansigtsolien er klar til brug. Vi anbefaler at du giver olien en let omrystning inden brug. Opbevar olien mørkt, tørt og ved stuetemperatur.
Video Guide
Ingredienser
Fremgangsmåde
Stil dit glas eller skål på din vægt og afmål 25 g.
Tilføj Hybenkerneolie.
Tilføj de forskellige æteriske olier.
Rør rundt.
Hæld på flaske.
Ansigtsolien er klar til brug. Vi anbefaler at du giver olien en let omrystning inden brug. Opbevar olien mørkt, tørt og ved stuetemperatur.