Udskrivnings muligheder:

Enkel og lækker ler maske med Grøn Fransk Ler og Rosenvand

Jeg elsker ler masker, hvis i kigger rundt på vores side kan i se, at jeg har lavet en del forskellige, med forskellige slags ler. Denne her synes jeg var helt fantastisk. Den tager ingen tid, den er blød og ikke mindst mild for min hud.

Hvad er Grøn Fransk Ler?
Grønt ler er et helt naturligt produkt, som findes i jorden. Man kan ikke danne det kunstigt, derfor er producenterne af grønt ler afhængige af den mængde, der forkommer i jorden. Det tager mange år for leret at blive dannet. Det grønne ler bliver kun dannet under nogle naturlige omstændigheder. Det er derfor ikke noget, der kan finde hvor som helst. Det skabes blandt andet når der er forskydelser i jordens plader, på denne måde trænger planter, træer og græs ned i jorden og bliver begravet. Derefter begynder selve processen med at vegetationen sender næringsstoffer ud i jorden og skaber det unikke grønne ler.

Hvad hjælper Grøn Fransk Ler maske til?
Grøn Fransk ler maske er rigtig god til tørring og opstramning af huden. Grøn Fransk ler masker er rige på mineralindhold og yderst effektive til at fjerne urenheder i huden. Leret stimulerer og toner huden. Efter brug kan du så yderligere forbedre din huds elasticitet og fugtighed ved at bruge olie eller andet fugtgivende produkter.

Hvad indeholder Grøn Fransk ler?
Lerets unikke sammensætning omfatter jern, silica, aluminium, magnesium, calcium, titanium, natrium og kalium (med en neutral pH på 7).

Hvad kan man bruge Grøn Fransk ler til?
Grøn fransk ler bruges ofte til sæbefremstilling, ansigtsmasker, krops- og hårpleje, ansigts- eller kropscrubs, kosmetik, ansigtspulver og meget mere. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser med det lækre naturlige ler pulver.

Rigtig god fornøjelse

Jeg håber du kan bruge opskriften! Vi håber du vil smide en kommentar om dit projekt eller dele et billede med os på vores Instagram @hedenhus eller #Hedenhus

Husk at du kan finde mange af vores opskrifter på vores YouTube kanal - Hedenhus.

Dette skal du bruge:
 1 stk skål
 1 stk ske
Ingredienser:
 3 tsk Grøn Fransk ler Grøn Fransk ler

 10 ml Rosenvand Rosenvand

Sådan gør du:
1

Tag ca 3 tsk Grøn Fransk ler pulver og hæld ned i skålen.

2

Hæld ca 10 ml Rosenvand ned i skålen med ler pulver. Hæld lidt af gangen, alt efter din ønskede konsistens.

3

Rør det godt rundt.

4

Kom det i ansigtet eller på kroppen og lad det sidde i 10 minutter.

5

Skyl masken af med lunken vand. Dup dit ansigt tørt og brug din hudpleje rutine.