DIY tør shampoo med ingredienser fra køkkenskabene
4. januar 2022
Hvis du har fundet frem til denne her opskrift, så kan vi nok godt blive enige om, at fedtet hår er så træls! For mit vedkommende, kan jeg ikke vaske mit hår hver dag, mit hår har simpelthen ikke særlig godt af det. Det er her tør shampoo bliver helten af historien!
Jeg har undersøgt nettet tyndt for forskellige muligheder at lave tør shampoo på og tro mig, når jeg siger at der er mange måder! De fleste opskrifter på tør shampoo indeholder pilerodspulver - den opskrift må jeg lave en anden gang - skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker at vi laver den udgave her på siden! Denne opskrift er med majsstivelse, bentonit ler pulver, kakaopulver og æteriskeolier.
Hvordan virker en tør shampoo?
Tørshampoo er pudderagtig i konsistensen, og virker ved at absorbere overskydende olie, snavs og fedt i håret, uden at du behøver bruge en traditionel shampoo. Ved at absorbere det overskydende olie i hovedbunden, giver tør shampooen en illusion af rent hår. På denne måde kan du udskyde hårvasken lidt!
Hvordan bruger man tørshampoo?
Lav en hurtig inddeling af håret og kom din tørshampoo ned ved hårrødderne samt ved hår grænsen. Vent et par minutter efter appliceringen så tør shampooen kan absorbere så meget fedt og olie som muligt, inden produktet arbejdes godt ind i håret med fingrene. Du kan få arbejdet tør shampooen godt ind i håret ved at løfte op i håret og lave en let kløe bevægelse ned i hovedbunden.
Skal man bruge en tør shampoo efter sin hårfarve?
Med denne opskrift, vil jeg anbefale at bruge en farve der matcher din hårfarve så meget som muligt. Jeg har mørkebrunt hår og har derfor valgt at bruge kakaopulver. Her er en liste over, hvad du kan bruge, alt efter din hårfarve:
- Kakaopulver: Til brunt hår. Næringsstofferne i kakao fremmer sund hårvækst. Den er rig på magnesium, som kan hjælpe med at bekæmpe hårtab.
- Stødt kanel: Til lysere brunt og rødt hår. Det forhindrer et snavset udseende, stimulerer hårvækst og behandler hårtab.
- Aktivt kul: Til mørkebrunt/sort hår. Til brunt hår – tilføj kun en knivspids. Den har olieabsorberende egenskaber, og den kan effektivt fjerne skæl og snavs.
- Marokkansk rødt ler: Til rødt hår. Ler absorberer urenheder og snavs fra håret.
- Pilerodspulver, bentonit ler pulver/kaolinler pulver: Til blondt, gråt eller meget lyst hår. Ler absorberer urenheder og snavs fra håret.
Kan æteriske olier booste hårvæksten?
Flere videnskabelige undersøgelser tyder på, at visse olier øger hårvæksten. Nogle af dem er:
- Lavendel: Hjælper med at balancere fugtniveauer, antimikrobiel og antiinflammatorisk. Beroliger din hovedbund og fremmer hårvækst.
- Tea tree: Effektiv til behandling af hårtab og behandling mod skæl.
- Pebermynte: Effektiv til behandling af hårtab.
- Rosmarin: Effektiv til hårvækstbehandling og forbedrer hårets tykkelse.
- Bergamot: Det reducerer betændelse og fremmer sundt hår.
- Cedertræ: Det fremmer hårvækst og reducerer hårtab ved at balancere de olieproducerende kirtler i hovedbunden.
Du kan derfor selv vælge hvilke æteriske olier du ønsker at tilføje. Du kan også vælge slet ikke at tilføje nogle æteriske olier, det er helt op til dig selv.
Rigtig god fornøjelse
Jeg håber du kan bruge opskriften! Vi håber du vil smide en kommentar om dit projekt eller dele et billede med os på vores Instagram @hedenhus eller #Hedenhus
Husk at du kan finde mange af vores opskrifter på vores YouTube kanal - Hedenhus.
Kom alle ingredienserne i en skål og rør rundt. Når du har fået den ønskede farve, hælder du tør shampooen på tørshampoo dåsen eller i en lufttæt beholder.
Video Guide
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kom alle ingredienserne i en skål og rør rundt. Når du har fået den ønskede farve, hælder du tør shampooen på tørshampoo dåsen eller i en lufttæt beholder.
hej, har I/du en opskrift på en shampoo bar??