22. februar 2019

Baby creme mod bleeksem og rød numse

En super naturlig og sund baby/ble creme som modvirker bleeksem og den røde numse. Cremen er utrolig nem at lave og indeholder kun 3 ingredienser.

Hvis der er noget som de fleste mødre er kræsne omkring, så er det hvad de putter på deres børn, og med god grund. Mange hudprodukter til babyer og børn indeholder en del uønskede hormonforstyrrende stoffer som vi ikke kan være bekendt at udsætte vores børn for.

Så her er en opskrift på en creme der har naturlige og økologiske ingredienser, og som på ingen måde indeholder stoffer der er skadeligt for babyer.

Kun 3 ingredienser

I cremen er der brugt 3 ingredienser:

Du spørger måske: hvad er zinkoxid og hvorfor er den i cremen? Zinkoxid findes naturligt i mineralet Zincite, Zincoxid anvendes i en lang række produkter herunder i mad. Zinkoxid er nok den mest vigtige ingrediens i cremen fordi den:

  • har både antibakterielle og antioxidante egenskaber
  • er et vigtigt spormineral og stimulerer immunsystemet
  • dækker og beskytter overfladen af huden så der dannes en barriere mod vådhed (dette er nok den vigtigste måde hvorpå den virker)

Hvad angår de øvrige ingredienser så er kokosolie den basen i cremen, og det der får cremen til at blive nem at smøre på. Desuden er kokosolie vidunderlig for huden og den har sine egne antibakterielle og antifungale egenskaber.

Bivoksen binder olie og zinkoxid sammen i en creme, som absorberes i huden, og den vil ikke ødelægge din stofbleer!

Jeg har i denne creme undladt at anvende æteriske olier da jeg vil lade det være op til dig om du vil have det i din creme. Men du kan med fordel anvende baby sikre æteriske olier som for eksempel økologisk lavendelolieøkologisk appelsinolie og økologisk tea tree olie. De æteriske olier tilføjer hver deres egne egenskaber til cremen som forbedrer dem.

Disse redskaber skal du bruge

Hele opskriften er nem at lave og kræver ikke særligt mange redskaber. Du skal bruge følgende:

  • Kogeplade/komfur
  • Gryde/kasserolle
  • Ildfast glas og rørepind
  • Køkkenvægt
  • Skål
  • Håndmikser, Stavblender eller piskeris
  • Dejskraber
  • Creme Bøtter til cremen, opskriften kræver ca. 150 ml.

DIY – “Do It Youself” opskrift fra hedenhus.dk

Baby Creme – Anti bleeksem og rød numse
Type: Creme
Antal: 1 portion
Ingredienser
Sådan gør du

1. Hæld vand i gryden og sæt den på kogepladen og indstil til lav til middel varme. Kom kokosolie og bivoks i det ildfaste glas og placer det ildfaste glas i gryden og lad det hele smelte, rør jævnligt for at fremskynde processen.

2. Når bivoks og kokosolien er smeltet, tager et par minutter, så hælder du det i skålen sammen med zinkoxid.

3. Brug stavblender, håndmikser eller piskeris til at piske cremen sammen. Cremen vil være meget tynd i starten.

4. Lad creme massen køle lidt i skålen mens du en gang imellem rører rundt med et piskeris.

5. Efter cirka 5-10 minutter når cremen har samme konsistens som creme fraice hældes den på beholder.

Cremen kan holde sig i minimum 3 måneder.

God fornøjelse.

udskriv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *